Nytter en dansk klimalov når Østen intet ændrer?

Nytter en dansk klimalov når Østen intet ændrer?

Bruger vi de mange milliarder helt forkert og vil vi i værste tilfælde stille os selv dårligere, grundet en dårlig økonomi, der begrænser os?

I følge regeringens nye klimalov skal der ske en reduktion på 70 pct. i 2030, hvilket i øvrigt vil koste over kr. 842 mia. Det er uhyggeligt mange penge, som kunne gøre en helt enorm forskel i forskning.

Lykkedes Danmarks nye klimalov vil den i øvrigt kun reducere global opvarmning om 80 år med en titusindedel grad (0,0001°C, red.). Det er både en af de dyreste love nogensinde vedtaget, og en af de ringeste måder at bruge vores velfærd til at hjælpe verden,« forklarer Bjørn Lomborg til Jyllands-Posten.

Alle os der kæmper for en grønnere verden kan være enige om én ting. Vi skal gøre noget nu! Men er løsningen at tage hovedet under armen og bruge en vanvittig sum penge der hjælper ingenting. Det svarer jo til at sætte sig ind i en bil og træde speederen i bund, for NU skal det gå rigtig stærkt og så drøne lige ind i en mur. Vi gør jo intet grønt ved ringerestille os selv så meget at vi bliver handlingslamede.

Ville en ambitiøs klimalov egentlig ikke være at tackle selve klimaforandringerne?

For som tallene viser betyder det rent faktisk ikke noget, hvad Danmark udleder eller ikke udleder, når de store udledere, specielt er u-landene. Det er jo ikke den enkelte persons co2 udledning der er afgørende, men den samlede Co2 udledning der forurener verden.

Hvordan får vi dem til at reducere sin Co2 udledning? Det sker kun, hvis vi finder billigere grøn teknologi, der kan udkonkurrere fossile brændsler,« siger Bjørn Lomborg.

Forurening er et begreb, en stemmesluger, en pengemaskine, der fylder meget i medierne og i vores tid generelt. Det er samtidig et begreb, der kan forstås på mange måder og betyde mange ting. Forurening er nemlig alt lige fra CO2-udledning til plastik i havene og skrald på jorden. Men uanset hvordan man vælger at forstå begrebet, er én ting sikker: Asiatiske storbyer forurener mest.

 

Asiatiske storbyer er blandt de mest forurenede i verden

De asiatiske storbyer er blandt de mest forurenede i hele verden. På toppen af listen ligger to pakistanske byer, nemlig Peshawar og Rawalpindi.

Efterfølgende kommer Mazar-E Sharif i Afghanistan, Hamad Town i Bahrain og New Delhi i Indien.

Men hvad skyldes denne forurening, og hvad kan vi gøre ved det?

 

Forurening skyldes flere ting

Når der ses en så tydelig tendens til, at de asiatiske byer er mest forurenede, kan det ikke være en tilfældighed. Ikke mindst fordi flere byer i Kina, Indien og Indonesien samt andre asiatiske lande også ligger i toppen af listen.

Det er især skrald i gaderne og forurening af luften, som er med til at gøre byerne beskidte og usunde at leve i. Formentlig er der flere grunde til, at de asiatiske storbyer og regeringer har sværere ved at holde forureningen under kontrol end i den vestlige verden.

Først og fremmest er der ofte mange flere mennesker samlet på mindre plads i de asiatiske byer, hvorfor der bliver skabt mere skrald og forurening.

Samtidig fungerer deres systemer til at holde forureningen nede ofte dårligt eller er helt ikkeeksisterende. Eksempelvis er Jakarta i Indonesien den største by i verden uden et offentligt transportsystem, hvilket tvinger alle til at tage bil eller scooter, hvorfor luften er ekstremt forurenet og usund.

 

Hvad kan man gøre ved forureningen?

Heldigvis er flere asiatiske regeringer ved at få øjnene op for forureningen, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Til gengæld skal der meget til for at genoprette et sundt og rent miljø i en storby, der er så forurenet.

I Indiens hovedstad New Delhi ligger indekstallet på 564 – til sammenligning ligger det på 14 i København og omkring 5 i de absolut reneste byer. Man kan kun håbe, at de asiatiske regeringer søger hjælp og inspiration hos de vestlige lande, der formår at holde selv store og travle byer nogenlunde rene.

Ikke kun for miljøets skyld, men også for indbyggerne i de pågældende byer.

Man bliver nødt til at stille sig selv det spørgsmål om ikke de kr. 842 mia. er brugt bedre på forskning så teknologi kan afhjæpe disse forurenende storbyer i Asien?

Kilder: Bjørn Lomborg og Jyllandsposten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *